Relief fra Thorvaldsens Museum, bearbejdet af Lucas Larsen og Sara Bøgh
En sensommerdag i september gik vi i studiet og lagde kor på en nyfortolkning af Steffen Brandt og tv-2’s klassiker ‘Fald min engel’.
Baggrunden for denne nyfortolkning var et personligt tab til cancer for dj og radiovært Helle Helle, som er drivkraften bag projektet.
Hun havde en særlig oplevelse af håb og trøst i ‘Fald min engel’, hvilket affødte en drøm om at skabe denne nyfortolkning, som hun ønskede kunne give andre samme lindring, lys og håb i sorgen, som hun selv havde oplevet.
Den er smukt indsunget af Silas Bjerregaard med kordelen sunget af Fredensborg Slotskirkes Pigekor, produceret af Morten Hampenberg og Helle Helle.
Man kan lytte med på en af mange muligheder her.
Alle indtægter fra streaming går direkte til Kræftens Bekæmpelse ♥️
Vi er glade for at støtte op om dette fine initiativ og håber sangen når ud til dem, der har brug for den. 🫶