Turné 2021 - Dag 1
Vi mødtes på Kokkedal station i morges og hyggede os i bussen i et par timer med snøfler, bolsjer og andre godter.
Da vi ankom, var vi overbeviste om, at det var et prinsesseslot, så smukt der var med de herlige gange, værelser med lysekroner, guldspejle og tusindvis af antikviteter.
Senere tog vi til Nazarethkirken og mødte Peter, danser og koreograf, der straks fik os til at grine med sin energiske og supervenlige personlighed. Han hjalp os med at skabe en koreografi for to sange, Everywhere og Mit Hjerte Altid Vanker.
Da vi kom hjem, slappede vi af, udforskede stedet lidt mere og snakkede os hæse til aftensmaden og aften-te.
Nu står den ellers på pigehygge i værelserne med musik i højttalerne og/eller at rende rundt på gangene af bar glæde ovenpå en dejlig dag.
Hilsen fra Anna Maria, Ida, Karen og Madeleine