Spring til indhold

Vi er tilbage i ‘vores kirke’!! – Genåbning af Fredensborg Slotskirke

Festgudstjeneste og genåbning af Fredensborg Slotskirke d.1.oktober.
Vidunderligt at være tilbage i ‘vores’ kirke – Fredensborg Slotskirke! Vi har savnet vores højmesser i det smukke kirkerum, der nu fremstår endnu flottere efter en omfattende renovering!
Ikke mindst orglet er blevet toptunet og bruser i vellyd ved vores organist Mie Korp Sloth i den nye forbedrede akustik.
Vi sang blandt andet Ola Gjeilos ‘Northern Lights’ og lyset tindrede ude som inde.
Alle vores tre dygtige præster forestod festgudstjenesten i anledning af genåbningen og til vores store glæde deltog Hendes Majestæt Dronningen.
Fredensborg Slotskirkes genåbning markeres med en række koncerter, se mere her og her.
Vi glæder os til at synge ved koncerten d.11. oktober!🤩🎶