Skip to content

Stort tillykke til vores dirigent

I søndags sang vi koncert ved en helt særlig begivenhed; nemlig ved Cilles afsluttende eksamen som dirigent fra Syddansk Musikkonservatorium!
For os er Cille allerede den bedste dirigent i verden, men det er også dejligt, at hun nu har officiel titel og anerkendelse i form af det flotte resultat.
Vi er så stolte af hende og over at have været en del af rejsen gennem de sidste 10 år.
Det var en bevægende koncert for os, og vi glæder os over, at det musikalske nærvær og formidlingen blev bemærket af eksaminatorerne.
Det er nemlig et af Cilles varemærker, udover at skabe smuk klang og højt niveau, at skabe et fællesskab, hvor ingen falder igennem nettet, hvor alle stemmer er vigtige og hvor der er rum og tillid til venskaber, fordybelse og nærvær.
Tak for opbakningen til alle, som kom og lyttede.
Hele Fredensborg Slotskirkes Pigekor ønsker stort tillykke!!