Skip to content

Velkommen til Kongeparret

Den 2. maj kl. 17 bydes Kongeparret velkommen til Fredensborg med flag og sang.
Arrangementet begynder allerede kl. 17, hvor det er lyst, og Kongeparret bliver modtaget med flag i stedet for fakler.
Alle opfordres derfor til at tage flag med. Fredensborg Kommune har dog også flag klar til uddeling.
I lighed med tidligere år vil der være sang og musik af Fredensborg Slotskirkes Pigekor og Fredensborg Brass Ensemble.
Siden 1988 har borgerne i Fredensborg budt Kongefamilien velkommen til byen i forbindelse med residensforelæggelsen i foråret.
Den tradition har Danmarks nye Kongepar valgt at fortsætte, og den 2. maj kl. 17 er alle derfor velkomne til at møde op i Ydre Slotsgård på Fredensborg Slot og deltage i velkomsten. (Tekst: Fredensborg Kommune, foto: Det Danske Kongehus, Instagram)
Foto: Det Danske Kongehus, Instagram